Vi elsker eventyr og historier, og derfor mødes vi ude i skoven hver måned, for at fortælle vores eget eventyr. Vi er både riddere og einherjer, gobliner og orker, elvere og dværge. Samt en masse andre racer, som er med til at gøre eventyreret endnu bedre.
Alle byder ind i eventyret på deres egen måde, der er ingen tabere eller vindere - eller det vil sige: man vinder først i rollespil, når alle har det sjovt!
Til nye spillere, har vi lavet denne side:
Ny spiller. Her skriver vi om spillet hos MRF, og hvad du kan forvente når du dukker op til din første spilgang.
Det kan også være en fordel at læse om hvordan man laver en karakter:
Din første karakter.
Som du også kan læse under
Ny spiller, spiller vi med en overordnet historie, som udvikler sig fra gang til gang. Den nyeste udvikling kan du læse herunder.
Hvis du vil læse mere af historien, kan du klikke her:
Historien Næste spilgang: Lørdag d 20. september 2025
Vi starter som vanlig indskrivning klokken 9:30 og lukker for indskrivning og sminke klokken 10:30, hvorefter der er briefing for nye spillere, derefter almindelig briefing og spilstart.
Alle der har lyst til og mulighed for at hjælpe med praktiske ting under opsætning og oprydning, må meget gerne melde sig i kælderen, så kan man blive tildelt en opgave.
Vi spiller til klokken 16:00 😊.

Hele skovpasset summer af rygter efter den voldsomme nedslagtning af dragelaugets udsendinge. Hvad skal der nu ske med den ellers så populære bod de drev? Skal Jarl Langspyd og hans undersåtter drages til ansvar? Eller var det en retfærdig handling, begået på grund af dragelaugets grådighed?
I krogene forlyder det at Maskernes Orden har fået øje på Skovpasset og vil overtage boden. Det ville være fantastisk, for den orden har så mange dygtige læremestre og har mange spændende skatte de gerne vil sælge.
Desværre er det ikke kun håb og gode ting der summes om. En skygge hviler over skoven, den breder sig fra dødens rige og rækker ud. Der tales om en rift mellem verdener, der fører direkte fra kirkegården til Hel. Folk, der har besøgt kirkegården for nyligt, har berettet om en ubehagelig følelse af sult og tørst, kulde og sygdom når de har været i nærheden af riften.
Andre taler om at de har mødt en mægtig heks, med kræfter som ingen anden har matchet. Man siger, at hun kan tage kontrol over dit sind og din sjæl.
Og som om det ikke skulle være nok, så er der også nyheder om at der er opdaget en ny race, et nyt væsen i Skovpasset. Et bidsk lille ormevæsen, som ingen lige nu ikke ved ret meget om. Mon der er videnskabsfolk fra Midtlandsborg som ville være interesseret i at vide mere om dette væsen?
Nyhed i MRF: TTRPGs (TableTop RolePlaying Games)!
Som noget helt nyt, starter vi op på at spille bordrollespil på Dagmarskolen i Ringsted.
TrylleTirsdag (Ja det er det vi kalder det) er kun for medlemmer af MRF, men man kan som medlem tage en +1 med, som kan spille med uden at have medlemskab.
Du kan læse mere om TrylleTirsdagene på vores Discord Server. Du finder et link på vores
kontaktside