Din første karakter
Som ny spiller starter du med 24 evnepoint (EP).Du får også 4 urter, 1 mine- og 1 jagtressource samt 10 kobbermønter til at starte med.
Når du laver din første karakter, kan du købe evner (niveau 1) for disse 24 EP. Du skal ikke betale yderligere ressourcer eller mønter, uanset hvad, der ellers står i beskrivelsen af evnen. Fortryder du valget af disse evner på et senere tidspunkt, skal du kun betale med EP, når du vælger en ny evne.
Når du køber evner ud over de første 24 EP, skal du betale den pris, der er beskrevet i evnen.
For alle evner er der et kort, der beskriver hvor mange EP der skal bruges for at få kortet. Der kan være en yderligere pris (ressourcer/mønter) for at vælge en evne, så det er godt at overveje hvilke evner du vil vælge baseret på hvor mange EP, ressourcer og mønter du har.
Der er en del evner som kan vælges af alle, som kaldes klasseløse evner. Andre evner er begrænset til bestemte klasser og racer, og kan derfor ikke frit benyttes af alle. Evner koster forskellige antal EP, så nogle skal der spares op til, også i forhold til hvilke ressourcer og mønter der skal bruges, mens andre er lettere at tage, da de ikke koster så mange EP, ressourcer eller mønter.
Husk at kigge på vores karakterbygger her på hjemmesiden. Den giver et godt overblik over de racer, klasser, evner og magier man kan vælge. Den tager også højde for hvilke evner og magier, de forskellige racer og klasser ikke kan bruge.
Du finder den her:
Karakterbygger