Kamp

For at sikre en sikker kamp, har vi opstillet nogle regler, som alle skal følge.


  • Alle våben, skjolde og rustninger vil blive kontrolleret inden spillets start. Uegnede våben, skjolde og rustninger vil blive afvist til brug. Det er op til kontrollanten at vurdere hvornår våben og beskyttelse er forsvarligt at bruge eller ej.
  • Hvis der kommer klager over eller bliver observeret uansvarlig omgang med våben, kan vedkommende blive afvist at bruge sine våben.
  • Kampstilen til scenarierne er markørkamp. Det betyder at man ikke slår igennem med våbenet, men man forsøger at kæmpe, som var det et rigtigt våben. Det er ikke tilladt at slå i hovedet eller i skridtet og slag på hænder og fødder tæller ikke.
  • Det er ikke tilladt at stikke med noget våben.
  • Alle kæmper som om deres våben vejer et par kilo, hvilket betyder, at tempoet er sænket i forhold til hvordan live-kampe kan udføres, våbenets vægt taget i betragtning. Det betyder blandt andet, at man ikke må slå 4-5 gange hurtigt efter hinanden, når man har fået sit våben ind på modstanderen (også kaldt trommeslag).
  • Våbenet føres med fart ind på modstanderen, men farten aftages lige inden våbenet rammer.
  • Det er ikke tilladt at tage fat i sin modstander under en kamp. Enhver sådan form for fysisk kontakt udsætter dine modspillere for en unødvendig risiko.
    • Det omfatter både situationer, hvor du holder i din modstander, skubber til ham, spænder ben eller lignende.
  • Det er ikke tilladt at tage fat i andre spilleres våben eller skjolde under kamp. Det kan ødelægge udstyret eller give skader
  • Som udgangspunkt er alle typer af latex- og skumvåben tilladt, såfremt de er ordentligt polstret og ikke for hårde. Kædevåben og armbrøst er ikke tilladt.
  • Kastevåben skal være kerneløse. Det er kun tilladt at kaste ét kastevåben ad gangen, ikke flere på en gang.
  • Det er ikke tilladt at stikke med nogle våben.
  • Spyd, kastevåben og buer må ikke bruges efter mørkets frembrud.

Tre gode råd til kamp


Der er tre vigtige forudsætninger for, at en kamp bliver god:
1. Fair-play.
Når du bliver ramt med et våben, får du kropspoint (KP) eller rustningspoint (RP) i skade – Husk at tælle disse. Der er ikke noget værre, end folk der snyder, ved ikke at tælle, eller giver sig selv flere point.
2. Spil skaden.
Hvis du skader din modstander, så lad ham spille på smerten, og træk dig selv tilbage for at hvile. Det ville naturligvis være det letteste at smadre vedkommende, men spillet bliver mere spændende, flot og ikke mindst sjovt hvis du giver modparten mulighed for at rollespille sin skade som du kan med din. Du ved derfor aldrig hvad næste kamp vil bringe af rollespilsoverraskelser.
3. Selvkontrol.
Markørkamp er blandt andet til for, at der ikke sker person- eller våbenskade