Magiske genstande

Magiske genstande, kan have forskellige effekter. Der vil være vedhængt en beskrivelse, der fortæller om effekten. Hvis du alligevel skulle være i tvivl, så spørg diskret GM under spillet.

Det kunne være, at du fandt en ring, der gjorde dig immun over for smerte. Det fede rollespil opstår, når du spiller på ikke at vide det, før der bliver kastet smerte på dig - der kan du til gengæld spille mega overrasket, måske forvirret over at magien slet ikke havde effekt på dig...

Hav tillid til at bæreren ved, hvordan effekten virker og undgå derfor at stille regelspørgsmål under spillet, men spørg en GM efter endt spilgang.

For at synliggøre, at det er en magisk genstand, bliver den markeret med et blåt bånd.
Magiske genstande er plotgenstande, og skal altid bæres synligt. De skal altid afleveres i kælderen efter spilstop.
De magiske genstande, man har afleveret ved slutningen af en spilgang, kan man hente igen ved indskrivning den efterfølgende spilgang. Hvis man ikke har hentet sin magiske genstand, vil den på den 3. spilgang blive sat i spil igen.