Velkommen til Midtsjællands Rollespilsforening

Bonden går på sin mark og gør den klar til forårets komme, den skal pløjes og kornene skal sås. Efter dronningen har delt Midtland op i mindre landområder, har alle haft travlt med at bearbejde jorden, og bonden har derfor, for en gangs skyld, haft fred til at gøre sig klar.
Sådan nogenlunde i hvert fald. For uanset hvor han kigger hen, ser han skygger løbe rundt. Han ser aldrig væsnerne direkte, altid kun som en hurtig bevægelse ud af øjenkrogen. Det skræmmer ham lidt, og han håber, at de ikke kommer tættere på.

Og imens alle har travlt med deres jorde, sidder der en utålmodig mand på kroen. Nu har han efterhånden ventet ret længe på, at eventyrerne vender tilbage fra den opgave, han har sendt dem ud på. Hvordan kan det dog tage så lang tid?
Med ét går døren op, og endelig træder de indenfor. Han rejser sig op med et stort smil, og går hen imod eventyrerne. Han henvender sig til lederen; en smuk elverkvinde, der altid virker til at gennemskue hans fiduser. Hun rækker ham sværdet, som de var taget ud for at hente.
“Giv mig så det stykke vi mangler”, siger hun kommanderende.
Drilsk giver han sig god tid, før han rækker ned i sin lomme. Frem trækker han en svagt lysende genstand, og viser den til hende.
“Sikke nogle fjolser I er. Det er jo det forkerte sværd!”

Før nogen når at reagere, har han lagt den lysende genstand tilbage i sin taske, trukket sin daggert, og stukket elverkvinden ned.
“Jeg sagde jo, at I ikke ville få stykket tilbage, hvis I fejlede”, får han sagt, inden han forsvinder i en sky af røg.